Investeringsstrategi

Erhvervsinvest har ikke noget specifikt branchefokus, men investerer primært i virksomheder inden for fremstillings- og servicesektoren. Der lægges vægt på, at der er tale om sunde og veldrevne virksomheder med et potentiale til yderligere vækst og/eller virksomheder, der kan blive katalysatorer i branchekonsolideringer eller restruktureringer.

Historie

Den første af Erhvervsinvests seks fonde, Erhvervsinvest I, blev etableret i februar 2004 med et kapitaltilsagn på DKK 0,3 mia. Erhvervsinvest I’s afkast ligger i den øvre kvartil for sin årgang blandt europæiske kapitalfonde. Erhvervsinvest II blev etableret i september 2007 (kapitaltilsagn på DKK 0,7 mia.), Erhvervsinvest III blev etableret i juni 2013 (kapitaltilsagn på DKK 0,9 mia.), Erhvervsinvest IV blev etableret i februar 2017 (kapitaltilsagn på DKK 1,5 mia.), Erhvervsinvest Sileo blev etableret i juni 2022 (kapitaltilsagn på DKK 0,6 mia.) og senest er Erhvervsinvest V blevet etableret i juli 2022 (kapitaltilsagn på DKK 1,1 mia. efter første closing). Samlet har Erhvervsinvest rejst DKK 5,1 mia. til investering i mindre og mellemstore veldrevne danske virksomheder.

Erhvervsinvest Management A/S

Erhvervsinvest Management A/S (“EIM”) driver virksomhed som forvalter af Erhvervsinvest private equity fonde med base i Charlottenlund, Danmark. EIM har tilladelse fra Finanstilsynet til at fungere som forvalter af alternative investeringsfonde (AIFM – FT-nummer 23032) i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (EU) 2011/61 ("AIFMD"). EIM har udpeget Embankment Depositary Service A/S som depositar.

Fonde forvaltet af EIM

EIM er investeringsrådgiver og forvalter af følgende Erhvervsinvest fonde:

Erhvervsinvest III K/S: Etableret i 2013 med et investeringstilsagn på DKK 871 mio. Fundraising og investeringsperiode er udløbet. Aktiv i exitfasen.

Erhvervsinvest IV K/S: Etableret i 2022 med et investeringstilsagn på DKK 1.459 mio. Fundraising og investeringsperiode er udløbet. Aktiv i exitfasen.

Erhvervsinvest V K/S: Etableret i 2022 med et investeringstilsagn på DKK 1.132 mio. Fundraising er udløbet. Aktiv i investeringsfasen.

Erhvervsinvest Sileo K/S: Etableret i 2022 med et investeringstilsagn på DKK 636 mio. Fundraising er udløbet. Aktiv i exitfasen.

Erhvervsinvest Farmland K/S: Etableret i 2013 med et investeringstilsagn på DKK 600 mio. Administreret af EIM fra 2023.

EIM - Indtægter og aflønningsstruktur

EIM leverer ydelser til Erhvervsinvest fonde og modtager honorarer herfor.
EIM ejes af partnere og medarbejdere, som er ansat i virksomheden. Medarbejderne i EIM modtager vederlag som ansatte i EIM.

Regnskabsaflæggelse for Erhvervsinvest Management A/S

Seneste årsrapport for Erhvervsinvest Management A/S er tilgængelig her:


Se Erhvervsinvests lønpolitik 2024:

Se oplysninger om vederlag 2023: